Pris begrundelser
1980 - 1981 - 1982 - 1983 - 1984 - 1985 - 1986 - 1987 - 1988 - 1989
1990 - 1991 - 1992 - 1993 - 1994 - 1995 - 1996 - 1997 - 1998 - 1999
2000 - 2001 - 2002 - 2003 - 2004 - 2005 - 2006 - 2007 - 2008 - 2009
2010 - 2011 - 2012 - 2013 - 2014 - 2015 - 2016 - 2017


KENNEDY SELSKABET

Selskabets formål er at holde John F. og Robert F. Kennedys inspiration
og livssyn levende, så deres gode ord kan blive omsat til gode handlinger.

MÆND AF MOD PRISEN, 2018

For 2018 har Kennedy Selskabet besluttet at tildele John F. Kennedys bog Mænd af Mod som pris til fhv. udenrigsminister John Kerry med følgende begrundelse: John Kerry har levet op til John F. Kennedys ord i bogen: Mænd af Mod. ”En mand gør sin pligt – uanset personlige følger - hindringer, farer, og tryk og det er grundlaget for al menneskelig moralfølelse.” John Kerry har arbejdet i mange år for en verden med mere fred og retfærdighed og for et ligeværdigt samarbejde mellem verdens nationer.

Han har arbejdet modigt i overensstemmelse med præsident Kennedys mål at skabe ”en ny lovens verden, hvor den stærke er retfærdig, den svage er sikker, og freden er bevaret for al fremtid. ”

Som ung mand udtrykte han modigt kritik af USA's udenrigspolitik - som i marts 1965: ”Det er spøgelset af vestlig imperialisme som skaber mere frygt hos afrikanere og asiater end kommunismen og på den måde er det selvødelæggende.” I april 1971 udtalte han om Vietnamkrigen: ”Jeg gør ikke dette af nogen voldelig årsag, men for fred og retfærdighed og i et forsøg på at få dette land til at vågne op for en gangs skyld.”

På den måde har han levet op til Robert F. Kennedys ord: ”Kanoner og bomber kan ikke fylde tomme maver eller opdrage børn, så lidt som de kan bygge boliger eller helbrede de syge, men det er netop for de formål at folk verden over opretter og adlyder regeringer.”

Igennem sit liv i offentlig tjeneste har John Kerry levet op til John F. Kennedys ord: ”Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land.”

Som USA's udenrigsminister 2013-17 har John Kerry haft det udgangspunkt, at konflikter skal løses ved dialog og forhandlinger: at USA også skal lytte og prøve at forstå såvel allierede som fjender. John Kerry har udtalt om forholdet til Latinamerika i november 2013: ”Det forhold vi søger, og som vi har arbejdet hårdt for at skabe, er ikke et princip fra USA, om hvornår og hvordan vi i USA vil gribe ind i en anden amerikansk stat. Det, som det drejer sig om, er, at betragte hinanden som ligeværdige stater.” John Kerry har som amerikansk udenrigsminister arbejdet energisk for atomnedrustningsaftalen med Iran. Ligeledes har han med engagement kæmpet for den visionære og bindende klimaaftale i Paris.

I Hiroshima i april 2016 har han indskrevet disse mål i dens gæstebog: ”Alle i verden burde føle dette mindesmærkes betydning. Det er en stærk og skarp og overbevisende erindring om vores forpligtelse til ikke alene at afslutte atomtruslen, men et krav om, at vi arbejder for at afskaffe selve krigen.” Med dette løfte følger han senator Edward M. Kennedys ord: “Sagen består, håbet lever, og drømmen skal aldrig dø.”