For deres ideer



Kennedy Selskabet


Kennedy Selskabet blev stiftet i Toreby gl. Rytterskole den 29. maj 1967 – på John F. Kennedys 50 års fødselsdag – efter mindegudstjeneste i Toreby kirke.
Det blev stiftet af pastor Svend Aage Nielsen. Kennedy Selskabets formål er: ”at holde John F. og Robert F. Kennedys inspiration og livssyn levende, så deres gode ord kan blive omsat til gode handlinger”.
Selskabet er tværpolitisk, uafhængigt og arbejder økumenisk. Det ledes af en bestyrelse på 5. Det holder en årlig generalforsamling efter sine vedtægter. Man er med formålet velkommen som medlem. Årskontingent er kr. 25 for studerende og pensionister og kr. 50 for andre.
Svend Aage Nielsen har udgivet John F. Kennedys Livssyn, 1967 og i USA: KENNEDY’S PHILOSOPHY OF LIFE Revolution of Love and Visions of Peace,1981. Kennedy Selskabet har oversat flere af Kennedys taler.
Det udgav i 1970 ”NY UDENRIGSPOLITIK NU”, som gengav John F. og Robert F. Kennedys advarsler mod den voksende atomkrigs-fare. Skriftet blev oversat til engelsk og russisk og sendt til statsledere og politikere i både Øst og Vest. Visionen i det var inspireret af præsident John F. Kennedys appel den 20. januar 1961 til at skabe denne klart bestemte ny verdensorden:
”Ikke en ny magtbalance, men en ny lovens verden, hvor den stærke er retfærdig, den svage sikker, freden bevaret.”


Regnbuer over FN i New York. “Udbygningen af denne
organisation rummer det eneste virkelige alternativ til krig – og krig gælder ikke mere som et fornuftigt alternativ. ” Præsident John F. Kennedy i sin tale den 25. 9. 1961. Foto: Svend Aage Nielsen den 7. 10. 1981.
 
I Selskabet ønsker vi John F. Kennedys og Robert F. Kennedys ideer og visioner fulgt i dag. Det er JFK’s. ord den 20. 1. 1961: ”Lad os aldrig forhandle ud fra frygt. Men lad os aldrig frygte at forhandle. Lad begge parter undersøge problemer, som forener os…” Til forståelse mellem Øst og Vest udtalte JFK den 25. juli 1961, at Sovjetunionen ”efter en række ødelæggende invasioner er dybt bekymret for sin sikkerhed i Central- og Østeuropa,” og uddybede det den 10. 6. 1963: ”Aldrig i krigshistorien har en nation lidt mere, end den russiske led under 2. verdenskrig. Der dræbtes mindst 20 millioner mennesker.” Til FN talte han den 25. 9. 1961: ”Krigens våben må udryddes, før de udrydder os.” –
Robert F. Kennedy fulgte op den 9. 7. 1965: ”Skydevåben og bomber kan ikke fylde tomme maver eller uddanne børn, så lidt som de kan opbygge hjem eller helbrede de syge.” Gentaget i TO SEEK A NEWER WORLD, 1967,  og den 1. juni 1968 i Californien, sagde han: ”Begynd at vinde den største sejr af alle: Sejren over krigen.”
Siden den 29. maj 1977 har selskabet brugt John F. Kennedys bog ”Mænd af Mod,” fra 1956, med en bærende begrundelse som pris til ”et menneske, der har vist mod til gavn for sit land.” Prisbegrundelsen afgrænser det, som vi sætter pris på ved hver en modtager.

Hele prisbegrundelsen ses under Priser/Awards på www.kennedysociety.dk

Prisen er indstillet til følgende:


2017 til Amnesty International for alles menneskerettigheder.

2016 indstillet til fru forbundskansler Dr. Angela Merkel for tale imod antisemitisme racisme fremmedfjendtlighed.

2015 til Hans Al-Hellighed Økumenisk Patriark Bartholomeus I for sit mod til enhed, retfærdighed og fred for alle.

2014 til Internationalt Røde Kors - i mere end 150 år har Røde Kors arbejdere vist mod i fare og vist mod under livets mange udfordringer.

2013 til Kathleen Kennedy Townsend, USAfor sit mod til at fortsætte arven fra sin far, Robert F. Kennedy og farbror John F. Kennedy og sit mod imod apati, ligegyldighed og misbrug af religion.

2012 indstillet til statsminister Jens Stoltenberg, Norge for sit mod til "mere demokrati, mere åbenhed, mere humanitet. Men aldrig naivitet."

2011 til Somaly Mam, Cambodia for hendes mod til at omsætte, hvad hun har stået igennem som barn og ung pige til gode handlinger for mange andre.

2010 til Daniel Ellsberg for sit mod som regeringens embedsmand til at bringe 7000 sider fra en tophemmelig rapport til pressen, senere kendt som Pentagon-papirerne, med det formål at gøre ende på krigen i Vietnam. For i vor tid at have fastholdt: ”Dette er tiden for folk til at vise mod.”

2009 til Hendes Majestæt Dronning Noor for hendes modige indsats mod ekstremisme, for fremme af mellemfolkelig forståelse, for bedring af kvinders vilkår og for indsats mod atomkrigens trusler.

2008 til Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre i Danmark for vedholdende og modig indsats mod tortur.

2007 til ærkebiskop Desmond Tutu for hans modige indsats for en ikke-voldelig kamp mod al apartheid.. For tilgivelse og forsoning til håb og drømme for alle mennesker.

2006 til minerydderne og indsatsen for at forbyde klynge-ammunition, repræsenteret ved Folkekirkens Nødhjælp.

2005  til Theodore C. Sorensen, rådgiver for John F. Kennedy, for at profilere modet og håbet i John F. Kennedys liv. For i nært samarbejde med Robert F. Kennedy at have fulgt præsident Kennedys ord: ”Lad begge sider undersøge problemer, der forener os…” til Cuba-krisens løsning - uden krig. For som forfatter og rådgiver at have fulgt formålet: At holde John F. og Robert F. Kennedys inspiration og livssyn levende, så deres gode ord kan blive omsat til gode handlinger.

2004 til senator Edward M. Kennedy for sit mod til at udvikle og fremme sine brødres inspiration og ideer. For sin kamp for en bedre sundheds- og socialpolitik. For sin modige og fremsynede kritik af en falsk USA-politik.

2003 til Hans Hellighed Dalai Lama, som ved ikke-vold har ført en modig frihedskamp for sit folk til inspiration og hjælp for mennesker og folk og for folkenes fællesskab.

2002 til FN’s højkommissær for menneskerettigheder, fhv. præsident i Irland Mary Robinson for modig indsats for menneskers rettigheder i hele verden.

2001 til overlæge Carsten Rose, Lund. For sit mod til at forvalte sit ansvar for behandlingen af patienter og for civilcourage ved brug af sin ytringsfrihed.

2000 til menneskerettighedsforkæmper Sergej Kovaljov, Rusland. Han har – i over 30 år – ført en modig kamp for menneskets rettigheder og for retssamfundets principper både for sit eget og andre folk.

1999 til FN’s generalsekretær Kofi Annan. Han har vist mod til både at ville freden og menneskerettighederne og ved at vise nødstedte medfølelse.

1998 til ”Læger uden Grænser.” På en modig og uselvisk måde har de frivillige med deres faglige viden og erfaring overskredet grænser, hvorved de hjælper medmennesker i nød.

1997 til oppositionsleder Aung San Suu Kyi i Burma for sit mod til at følge arven op efter sin far og for udholdende at fordre en regering – valgt af folket – og herved at udvise stor civilcourage.

1996 til præsident Nelson Mandela for – i et langt liv og under store personlige omkostninger – at have ydet en modig indsats for et frit og folkestyret Sydafrika med lige ret for alle.

1995 til statsminister Gro Harlem Brundtland for sit virke for et bæredygtigt miljø gennem FN’s rapport ”Vor fælles fremtid” og for Israels og palæstinensernes anerkendelse af hinanden.

1994 til de danske nødhjælpschauffører i det tidl. Jugoslavien for med liv og førlighed som indsats frivilligt og under krig at bringe hjælp frem til nødlidende – efter FN’s pagt.

1993 Indstillet den til præsident Richard von Weizsäcker, Tyskland for udvist mod til klare udsagn om menneskeværd og –rettigheder og mod fremmedhad og antisemitisme.

1992 til fhv. statsminister Anker Jørgensen for sit mod til ret og medmenneskelighed i folkelige og mellemfolkelige spørgsmål.

1991 til hans kongelige højhed, Charles, prins af Wales for hans mod gennem mange år som fortaler for miljøet og ved at kalde til internationalt samarbejde i det almindelige forvalterskab til gavn for alt det skabte.

1990 til præsident Václav Havel for sit mod gennem årene i Charter 77-bevægelsen, og under sin tid i fængsel at have fastholdt en konsekvent etisk holdning udtrykt åbent til sit lands leder og da han selv blev dets leder.

1989 til generalsekretær for FN, Peréz de Cuéllar for hans modige udfordring til de Forenede Nationer. Det har bevirket, at FN fra mere at være placeret ved sidelinierne af mange tragiske udviklinger er blevet mere involveret som forum, katalysator og organ for retfærdighed og fred i og mellem nationerne.

1988 til Karl Otto Meyer for sit mod til at fremføre og fastholde fundamentale menneskerettigheder som talsmand for det danske mindretal – og for at forene dette med et engageret virke for statens almene vel.

1987 til Mikhail Gorbatjov for sit mod til en åben reform-politik og fredspolitik med samarbejde mellem folk med forskellige styreformer mod det fælles mål ”en verden uden våben og vold”.

1986 til hans majestæt kong Juan Carlos I for hans modige indsats for frihed og demokrati, hvorved han medvirkede til at redde Spaniens unge demokrati.

1985 til Liv Ullmann for hendes modige indsats som UNICEF’s første kvindelige goodwill-ambassadør.

1984 til pave Johannes Paul II for en modig indsats for fred og forsoning i verden ved at fordømme tortur og undertrykkelse af menneskerettigheder.

1983 til Andrei Sakharov for hans modige manifest med kritik af forhold i både Øst og Vest og hans kald til en fremsynet tilnærmelsespolitik.

1982 til tidligere forbundskansler Willy Brandt for hans modige udsoningspolitik i Europa,

1981 til hendes majestæt dronning Margrethe II for hendes modige og klart udtrykte livssyn.

1980 til præsident Anwar Sadat for hans modige fredsindsats i Mellemøsten med rejsen til Jerusalem.


- Selskabet viser udstillingen: 50 år for Kennedy ideerne. Medlemskab er åbent for enhver, som støtter selskabets formål. For mere oplysning om selskabets arbejde herunder om de fulde begrundelser til prismodtagerne kontakt: